Matrikel1 er et af Mesh Communitys tre moderne innovationshuse centralt i København, hvor iværksættere og innovative virksomheder via medlemskab får adgang til arbejdspladser, møderum, events og netværksmøder.
Her har tømrer- og snedkervirksomheden Julius Nielsen & Søn haft hovedentreprisen på en total ombygning af den nederste etage, hvor en café fungerer både som åben café, kantine for medlemmerne og et moderne forsamlingshus.
”EC Gulve blev valgt til opgaven med nye vinylgulve på baggrund af deres forslag til materialevalg og deres pris, for vi har ikke tidligere arbejdet sammen. Men det kommer vi helt sikkert til en anden gang. De er kommet på vores liste over faste samarbejdspartnere,” siger Martin Knappe, som er servicechef hos Julius Nielsen & Søn.
”EC Gulve har løst opgaven meget tilfredsstillende. De har været lydhøre og nemme at samarbejde med, og de har foreslået en god løsning til gulvet i caféens køkken med skridsikkert vinylgulv,” uddyber han.